|
Dette er min private hjemmeside. Herudover har jeg en hjemmeside om min forskning glossa.dk, hvor jeg har offentliggjort en lang række videnskabelige arbejder om sprogvidenskab og græsk-romersk litteratur.
Hvem er jeg så? Jeg er 38 år gammel og bor sammen med min mand Jakob i Vejlby, en forstad i den nordlige udkant av Århus. I det daglige arbejder jeg som lektor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet.
Mit fornavn skal udtales engelsk, men mit efternavn dansk (dvs. ['dʒɒ:dʒ 'heŋə]) – det er ikke krukkeri, men en indviklet kendsgerning, der avspejler mine lige så indviklede familieforhold.
Ud over min lidenskab for sprog interesserer jeg mig også for teologi, filosofi og politik, hvis man tør tro på, at disse tre heste kan befinde sig under ét og samme åg.
Jeg har derfor også en (undertiden velkvalificeret, men altid velargumenteret) holdning til det meste: Jeg er socialdemokrat og mener ikke, at der er en modsætning mellem ideologi og pragmatisme. Jeg er kristen og mener ikke, at et liberalt verdenssyn er i modstrid med Gud. I min fritid er jeg engageret i frivilligt foreningsarbejde, bl.a. i LGBT Danmark og Socialdemokraterne.
|