|
Fr. 1. Sapphisk metrum.
Dette digt er det eneste fuldstændig bevarede af Sapphos digte.
|
Ποικιλόθρον᾽ ἀθανάτ’ Ἀφρόδιτα,
παῖ Δίος δολόπλοκε, λίσσομαί σε,
μή μ᾽ ἄσαισι μηδ᾽ ὀνίαισι δάμνα,
πότνια, θῦμον,
ἀλλὰ τυίδ᾽ ἔλθ᾽, αἴ ποτα κἀτέρωτα
τὰς ἔμας αὔδας ἀίοισα πήλοι
ἔκλυες, πάτρος δὲ δόμον λίποισα
χρύσιον ἦλθες
ἄρμ᾽ ὐπασδεύξαισα· κάλοι δέ σ᾽ ἆγον
ὤκεες στροῦθοι περὶ γᾶς μελαίνας
πύκνα δίννεντες πτέρ᾽ ἀπ᾽ ὠράνω αἴθε-
ρος διὰ μέσσω·
αἶψα δ᾽ ἐξίκοντο· σὺ δ᾽, ὦ μάκαιρα,
μειδιαίσαισ᾽ ἀθανάτωι προσώπωι
ἤρε᾽ ὄττι δηὖτε πέπονθα κὤττι
δηὖτε κάλημμι
κὤττι μοι μάλιστα θέλω γένεσθαι
μαινόλαι θύμωι· τίνα δηὖτε πείθω
. . σάγην ἐς σὰν φιλότατα; τίς σ᾽, ὦ
Ψάπφ᾽, ἀδικήει;
καὶ γὰρ αἰ φεύγει, ταχέως διώξει,
αἰ δὲ δῶρα μὴ δέκετ᾽, ἀλλὰ δώσει,
αἰ δὲ μὴ φίλει, ταχέως φιλήσει
κωὐκ ἐθέλοισα.
ἔλθε μοι καὶ νῦν, χαλέπαν δὲ λῦσον
ἐκ μερίμναν, ὄσσα δέ μοι τέλεσσαι
θῦμος ἰμέρρει, τέλεσον, σὺ δ᾽ αὔτα
σύμμαχος ἔσσο.
|
Aphrodite på den kulørte trone,
Zeus’ forslagne datter, jeg be’r dig, Frue,
plag mig ikke med ubehageligheder
eller med sorger.
Nej, kom hid – hvis du da har hørt mig ellers
før i tiden, adlydt min fjerne stemme,
spændt din kærre for og forladt din faders
gyldne gemakker
for at ta’ herned; og du har ladt dig trække
af de smukke spurve der blafred’ hurtigt
ned fra himlen tværs gennem atmosfæren
højt over jorden.
Med det samme var de på pletten, guddom,
og du smilte i dit udødelige ansigt,
spurgte hvad det nu var jeg fejled’, hvad det
nu var jeg bad om,
hvad det nu var jeg i mit vanvid ville
skulle hænde. ”Hvem skal jeg nu få til at
bli’ forelsket i dig? Hvem er det, Sappho,
der gør dig uret?
Render hun sin vej, vil hun snart forfølge,
si’r hun nej til gaver, så skal hun give,
vil hun ikke elske, så skal hun elske
uden at ville.”
Også denne gang skal du komme til mig,
red mig i de svare problemer, opfyld
hvad mit hjerte ønsker, og vær min egen
medsammensvorne.
|
Fr. 2. Sapphisk metrum. Fragmentet er for enkelte vers’ vedkommende citeret hos forskellige forfattere, men er i sin helhed overleveret på et potteskår (Ostracon Florentinum). Hverken begyndelsen eller slutningen af digtet er dog bevaret.
|
†δευρυμμεκρητεσιπ[ ].† ναῦον
ἄγνον ὄππ[αι ] χάριεν μὲν ἄλσος
μαλί[αν], βῶμοι δ᾿ ἔνι θυμιάμε-
νοι [λι]βανώτωι·
ἐν δ᾿ ὔδωρ ψῦχρον κελάδει δι᾿ ὔσδων
μαλίνων, βρόδοισι δὲ παῖς ὀ χῶρος
ἐσκίαστ᾿, αἰθυσσομένων δὲ φύλλων
κῶμα †καταιριον·
ἐν δὲ λείμων ἰππόβοτος τέθαλε
τωτ...ιριννοις ἄνθεσιν, αἰ δ᾿ ἄηται
μέλλιχα πνέοισιν
[
ἔνθα δὴ σὺ †συ.αν† ἔλοισα Κύπρι
χρυσίαισιν ἐν κυλίκεσσιν ἄβρως
<ὀ>μ<με>μείχμενον θαλίαισι νέκταρ
οἰνοχόεισον
|
Kom, besøg os, vil du, her i templet,
du vil se en lund der er skøn og fuld af
æbletræer, og altre hvorpå der hældes
duftende røgelse.
Køligt risler vandet igennem æble‑
kviste, hele stedet er skyggefuldt af
roser, og bedøvelse flyder fra de
raslende blade.
Engen som er føde for heste, er grøn af
forårsblomster, vindene blæser dejligt
[
[
Så besøg os hér og tag kransen med dig,
Aphrodite, skænk så med al din ynde
i de gyldne skåle en nektar, som er
iblandet festlag
|
Fr. 5. Sapphisk metrum. Der spor af alle digtets fem strofer, men kun de første tre er i en sådan stand, at en oversættelse giver mening; og om den tredje strofes rekonstruktion hersker der ikke enighed.
|
Κύπρι καὶ] Νηρήιδες ἀβλάβη[ν μοι
τὸν κασί]γνητον δ[ό]τε τυίδ᾿ ἴκεσθα[ι
κὤσσα F]οι θύμω<ι> κε θέληι γένεσθαι
πάντα τε]λέσθην,
ὄσσα δὲ πρ]όσθ᾿ ἄμβροτε πάντα λῦσα[ι
καὶ φίλοισ]ι Fοῖσι χάραν γένεσθαι
....... ἔ]χθροισι, γένοιτο δ᾿ ἄμμι
......μ]ηδ᾿ εἶς·
τὰν κασιγ]νήταν δὲ θέλοι πόησθαι
[ ]τίμας, [ὀν]ίαν δὲ λύγραν
[ ]οτοισι π[α]ροιθ᾿ ἀχεύων
[ ].να
...
|
Kypris og] I døtre af Nereus, skænk mig
at min b]ror vil vende tilbage uskadt,
og at alt] han vil i sit sind skal hænde,
også blir] opfyldt.
Skænk at] alt han før gjorde galt, betales,
at hans [kære] kun kommer ud for glæde,
og hans fjender [oplever skade] – må vi
selv in]gen føle.
Må hans ønske være at gøre [søs]teren
genstand for] respekt. Og den gråd og smerte
[må han glemme (?)] som han engang har lidt og
tynget sit sind med.
...
|
Fr. 16. Sapphisk metrum.
Fragmentet er allerede oversat af Holger Friis Johansen i Fri mands tale. Men i hans oversættelse er den første strofes priamel ikke kommet så tydelig frem. Det lader sig måske gøre med en dristigere syntaks. Af de otte strofer er kun de første tre og den femte velbevarede.
|
ο]ἰ μὲν ἰππήων στρότον οἰ δὲ πέσδων,
οἰ δὲ νάων φαῖσ᾿ ἐπ[ὶ] γᾶν μέλαι[ν]αν
ἔ]μμεναι κάλλιστον, ἔγω δὲ κῆν᾿ ὄτ-
τω τις ἔραται·
πά]γχυ δ᾿ εὔμαρες σύνετον πόησαι
π]άντι τ[o]ῦτ᾿, ἀ γὰρ πόλυ περσκέθοισα
κάλλος [ἀνθ]ρώπων Ἐλένα [τὸ]ν ἄνδρα
τὸν [ αρ]ιστον
καλλ[ίποι]σ᾿ ἔβα ᾿ς Τροΐαν πλέοι[σα
κωὐδ[ὲ πα]ῖδος οὐδὲ φίλων το[κ]ήων
πά[μπαν] ἐμνάσθη, ἀλλὰ παράγαγ᾿ αὔταν
[ ]σαν
[ ]αμπτον γὰρ [
[ ]...κούφως τ[ ]οη.[.]ν
..]με νῦν Ἀνακτορί[ας ὀ]νέμναι-
σ᾿ οὐ ] παρεοίσας,
τᾶ]ς <κ>ε βολλοίμαν ἔρατόν τε βᾶμα
κἀμάρυχμα λάμπρον ἴδην προσώπω
ἢ τὰ Λύδων ἄρματα κἀν ὄπλοισι
[πεσδομ]άχεντας.
...
|
Nogle sir at ryttere, andre, fodfolk,
atter andre flåden er allerskønnest
her på jord – men jég vil nu sige det er
den man nu elsker.
Dét er let at gøre enhver forståeligt:
Hélena hvis skønhed har overgået
alle dødeliges, hun lod sin gode
husbond tilbage
for at ta det første det bedste skib til
Troja, husked’ ikke forældre eller
datter, nej, forlokket [
[
[
[
Denne] vækker mindet om Anaktoria,
hun som er borte.
Hendes søde gang, hendes ansigts funklen,
det er ting jeg ønsker at se på heller’
end en vogn fra Lydien eller fodfolk
der er under våben
...
|
Fr. 34. Sapphisk strofe. Kun én strofe er bevaret.
|
ἄστερες μὲν ἀμφὶ κάλαν σελάνναν
ἂψ ἀπυκρύπτοισι φάεννον εἶδος
ὄπποτα πλήθοισα μάλιστα λάμπη
γᾶν ...
|
Himlens stjerner må om den skønne måne
blegne rent og gemme det klare ansigt,
når den først er fuld og den skinner kraftigst
ned over jorden
|
Fr. 42. Sapphisk strofe, kun to vers er bevaret.
|
ταῖσι <-> ψῦχρος μὲν ἔγεντο θῦμος
πὰρ δ᾿ ἴεισι τὰ πτέρα
|
Men med ét blev kvindernes hjerter kolde
og de måtte la deres vinger falde
|
Fr. 48. Glykoneer udvidet med to daktyler.
|
ἦλθες, †καὶ† ἐπόησας, ἔγω δέ σ᾿ ἐμαιόμαν,
ὂν δ᾿ ἔψυξας ἔμαν φρένα καιομέναν πόθωι
|
Du er kommet, du gjorde det, jeg var så vild med dig.
Du forfrisked’ mit hjerte der flammede af begær.
|
Fr. 50. Glykoneer udvidet med to daktyler.
|
ὀ μὲν γὰρ κάλος ὄσσον ἴδην πέλεται <κάλος>,
ὀ δὲ κἄγαθος αὔτικα καὶ κάλος ἔσ<σε>ται.
|
For den skønne er skøn i det omfang man skuer ham.
men den gode er ikke kun god, men er også skøn.
|
Fr. 55. Glykoneer, hos Sappho udvidet med to koriamber, forsøgt oversat udvidet med tre daktyler:
|
κατθάνοισα δὲ κείσηι οὐδέ ποτα μναμοσύνα σέθεν
ἔσσετ᾿ οὐδὲ †ποκ᾿† ὔστερον· οὐ γὰρ πεδέχηις βρόδων
τὼν ἐκ Πιερίας, ἀλλ᾿ ἀφάνης κἀν Ἀίδα δόμωι
φοιτάσηις πεδ᾿ ἀμαύρων νεκύων ἐκπεποταμένα.
|
Når du dør, får du lov at bli liggende, ingen vil huske dig
nogensinde. For dig er Piériens roser et fremmed land.
Ingen kender dit navn, og du vandrer alene i Hades’ hus
blandt de begsorte dødninge, når du engang flyver bort herfra.
|
Fr. 81. Akefalisk hipponakteer udvidet med to koriamber, oversat udvidet med tre daktyler:
|
σὺ δὲ στεφάνοις, ὦ Δίκα, πέρθεσθ᾿ ἐράτοις φόβαισιν
ὄρπακας ἀνήτω συν<α>έρραισ᾿ ἀπάλαισι χέρσιν·
εὐάνθεα † γὰρ πέλεται † καὶ Χάριτες μάκαιρα<ι>
μᾶλλον † προτερην †, ἀστεφανώτοισι δ᾿ ἀπυστρέφονται.
|
Kom, flet dig en krans, kære Dike, og sæt i de skønne lokker,
tag kviste af dilden og bind dem så sammen med sarte hænder
For alt det der blomstrer, det elsker Chariterne først og fremmest,
men derimod vender de ryggen til dem der er uden kranse.
|
Fr. 94. Hver strofe består af tre glykoneer, den sidste udvidet med én daktyl.
|
...
τεθνάκην δ᾿ ἀδόλως θέλω·
ἄ με ψισδομένα κατελίμπανεν
πόλλα καὶ τόδ᾿ ἔειπέ [μοι
ὤιμ᾿ ὠς δεῖνα πεπ[όνθ]αμεν,
Ψάπφ᾿, ἦ μάν σ᾿ ἀέκοισ᾿ ἀπυλιμπάνω.
τὰν δ᾿ ἔγω τάδ᾿ ἀμειβόμαν·
χαίροισ᾿ ἔρχεο κἄμεθεν
μέμναισ᾿, οἶσθα γὰρ ὤς <σ>ε πεδήπομεν·
αἰ δὲ μή, ἀλλά σ᾿ ἔγω θέλω
ὄμναισαι [...(.)].[..(.)].εαι
ὀσ[ – 10 – ] καὶ κάλ᾿ ἐπάσχομεν·
πο[λλοις γὰρ στεφάν]οις ἴων
καὶ βρ[όδων ...]κίων τ᾿ ὔμοι
κα..[ – 7 – ] πὰρ ἔμοι π<ε>ρεθήκαο
καὶ πόλλαις ὐπαθύμιδας
πλέκταις ἀμφ᾿ ἀπάλαι δέραι
ἀνθέων ἐ[ – 6 – ] πεποημμέναις.
καὶ π.....[ ]. μύρωι
βρενθείωι .[ ]ρυ[..]ν
ἐξαλ<ε>ίψαο κα[ὶ] βασιληίωι
καὶ στρώμν[αν ἐ]πὶ μολθάκαν
ἀπάλαν παρ[ ]ονων
ἐξίης πόθο[ν ].νίδων
κωὔτε τις[ ]..τι
ἶρον οὐδυ[ ]
ἔπλετ᾿ ὄππ[οθεν ἄμ]μες ἀπέσκομεν,
οὐκ ἄλσος .[ ].ρο
...
|
...
Gid jeg døde, det ønsker jeg:
Hun gik hulkende bort fra mig
og blandt andet fortalte hun:
"Psappho, meget og slemt har vi
prøvet sammen, og modvilligt tar jeg bort."
Sådan lyder det svar jeg gav:
"Så farvel, du kan gå, men glem
ikke mig, for du ved jeg vil savne dig.
Men hvis ikke, så vil jeg dog
du husker [
at vi også har været igennem godt.
For festkranse af viol
og af roser [og ... ]
i ét, dem tog du på da du var hos mig.
Mange flettede blomsterbånd
hængte du om din blide hals,
de var gjort af den dejligste [forårs]blomst.
] med brenthisk crème
]
] har du smurt dig foruden med kongecrème.
På den blødeste redte seng
blid [
har du stillet din længsel [
Hverken [
helligt eller [
fandtes nogetsteds som vi var borte fra.
Ingen lund [
...
|
Fr. 96. En kretikus + tre glykoneer + en bakkeus. I papyrusen er bevaret 36 vers, d.v.s. 12 strofer, men kun fire er bevaret i en grad, at en oversættelse giver mening.
|
...
νῦν δὲ Λύδαισιν ἐμπρέπεται γυναί-
κεσσιν ὤς ποτ᾿ ἀελίω
δύντος ἀ βροδοδάκτυλος <σελάννα>
πάντα περ<ρ>έχοισ᾿ ἄστρα· φάος δ᾿ ἐπί-
σχει θάλασσαν ἐπ᾿ ἀλμύραν
ἴσως καὶ πολυανθέμοις ἀρούραις·
ἀ δ᾿ <ἐ>έρσα κάλα κέχυται τεθά-
λαισι δὲ βρόδα κἄπαλ᾿ ἄν-
θρυσκα καὶ μελίλωτος ἀνθεμώδης·
πόλλα δὲ ζαφοίταισ᾿ ἀγάνας ἐπι-
μνάσθεισ᾿ Ἄτθιδος ἰμέρωι
λέπταν ποι φρένα κ[.]ρ...βόρηται·
...
|
...
Hun er nu den fornemste af lyderin-
derne, som når den rosenfing-
rede måne når solen først er gået ned;
overstråler rent stjernerne, og dens skær
falder over det salte hav
ligesom over de vindomsuste agre;
duggen ligger da yndig, og friske står
roserne og den sarte kør-
vel og kløveren som er rig på blomster.
Jeg går ofte omkring og kan ikke få
Atthis ud af mit hoved, hjer-
tet blir tungt i det sarte bryst af længsel
...
|
Fr. 115. Ferekrateer udvidet med to daktyler, opgivet i oversættelsen.
|
τίωι σ᾿, ὦ φίλε γάμβρε, κάλως ἐικάσδω;
ὄρπακι βραδίνωι σε μάλιστ᾿ ἐικάσδω.
|
Min brudgom, hvem er det godt at sammenligne dig med?
et bøjeligt skud er det bedst at sammenligne dig med.
|
Fr. 140. Ferekrateer udvidet med to koriamber, opgivet i oversættelsen.
|
κατθνάσκει, Κυθέρη᾿, ἄβρος Ἄδωνις· τί κε θεῖμεν;
καττύπτεσθε, κόραι, καὶ κατερείκεσθε χίτωνας.
|
Han er død, Kythereia, den kære Adonis! Hvad skal vi gøre?
Piger, slå jer for brystet og flæns jeres tøj.
|
[Kythereia er et tilnavn til Aphrodite]
Fr. 141. Versemålet er uvist.
|
κῆ δ᾿ ἀμβροσίας μὲν
κράτηρ ἐκέκρατ᾿
Ἔρμαις δ᾿ ἔλων ὄλπιν θέοισ᾿ ἐοινοχόησε.
κῆνοι δ᾿ ἄρα πάντες
καρχάσι᾿ ἦχον
κἄλειβον· ἀράσαντο δὲ πάμπαν ἔσλα γάμβρωι.
|
Da blandede Hermes
et kar ambrosia,
han tog en kande, og han skænked’ guderne af den.
Dé sad med en skål hver
og gjorde et offer:
Ved skænken ønskede de gommen alt fortræffeligt.
|
Fr. 154. Akefalisk glykoneer + bakkeer, opgivet i oversættelsen.
|
πλήρης μὲν ἐφαίνετ᾿ ἀ σελάν<ν>α,
αἰ δ᾿ ὠς περὶ βῶμον ἐστάθησαν
|
Fuld skinnede månen,
og da kvinderne stillede sig rundt om altret ...
|
|
En græsk lyrisk digter fungerede i en gruppe, der havde mange forskellige sociale såvel som rituelle funktioner, og som var knyttet sammen af familiære, personlige og politiske bånd. Ligesom de andre arkaiske lyrikere (Alkaios, Anakreon, Semonides, Archilochos o.s.v.) priste hun gruppens medlemmer og venner og kritiserede dens modstandere. Dette skete ved religiøse fester, ved bryllupper og ved symposier.